|
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER for ACelSHOP ApS
januar 2015
1 Anvendelse
1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrer og leverancer i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale mellem parterne.
2 Tilbud og priser
2.1 Samtlige tilbudte og aftalte priser er gældende eksklusiv moms.
2.2 ACelSHOP ApS har ret til godtgørelse for omkostningsstigninger i tiden efter tilbudsdatoen som følge af ændringer i valutakurser og offentlige skatter og afgifter. Endvidere tages forbehold for mellemsalg.
2.3 Tilbud er gyldige i indtil 1 måned fra udskriftdato, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
2.4 Hvis den aftalte leveringstid pga. aftale herom ifølge NL 92 pkt. 12 forlænges med mere end 6 måneder, er ACelSHOP ApS ikke bundet af den aftalte pris, men har ret til at fordre en rimelig pris, som i så fald fastsættes i forhold til de alment gældende priser på leveringsdagen.
3 Levering og transport
3.1 Levering sker ”Ex Works” i henhold til Incoterms 2000, medmindre andet er aftalt.
3.2 Opgivne leveringstider er som udgangspunkt vejledende. Foreligger der en aftale om fast leveringstid, regnes leveringstiden fra den dag, hvor endelig ordre er bekræftet af ACelSHOP ApS og samtlige oplysninger, der er nødvendige for leverancens gennemførelse, er kommet i ACelSHOP ApS besiddelse.
4 Fakturering og betaling
4.0 Vi anbefaler som udgangspunkt, at du betaler med dankort/kreditkort/edankort.
4.1 Løbende arbejder faktureres månedsvis.
4.2 Medmindre andet er anført på fakturaen, er hele fakturabeløbet forfaldent til betaling netto kontant på fakturadato. Eventuel kasserabat fremgår af fakturaen.
4.3 Mindre fejl og mangler samt eventuelle leveringsforsinkelser berettiger ikke til tilbageholdelse af nogen del af betalingen.
4.4 Fra forfaldsdato beregnes en morarente på 1,5 % pr. påbegyndt måned. Ved fremsendelse af rykker beregnes et rykkergebyr på kr. 75,00.
5 Returnering
5.1 Leverede varer tages kun retur efter særskilt, forudgående skriftlig aftale med ACelSHOP ApS . Produktionsvarer og skaffevarer tages ikke retur.
6 Ansvar for mangler
6.1 Overfor den oprindelige køber indestår ACelSHOP ApS for, at de leverede varer er mangelfrie. Uanset NL 92 pkt. 25 og 28 gælder følgende:
6.2 Køber skal afholde omkostningerne og have risikoen for transporten af alle fejlagtige dele til ACelSHOP ApS , mens ACelSHOP ApS skal afholde omkostningerne og have risikoen i forbindelse med transporten af ombyttede eller reparerede dele til det i aftalen angivne bestemmelsessted eller – hvis et sådant ikke er angivet – til leveringsstedet. Når ACelSHOP ApS har modtaget skriftlig reklamation i henhold til NL 92 pkt. 24, skal manglen afhjælpes så hurtigt, som omstændighederne kræver. Hvis ACelSHOP ApS udfører ovennævnte reparationer hos køberen, skal køberen afholde rejseomkostninger, diæter, rejsetidsgodtgørelse samt hotelophold for ACelSHOP ApS ’ personale. Køber skal endvidere afholde omkostninger til demontering og montering.
6.3 Sælgerens ansvar for at opfylde sine forpligtelser, hvad angår afhjælpning af mangler, omfatter kun de af sælgeren leverede varer.
7 Ansvar for skade forårsaget af materiellet (produktansvar)
7.1 Uanset bestemmelsen i NL 92 pkt. 36 gælder følgende:
7.2 ACelSHOP ApS er ansvarlig for personskade i overensstemmelse med lov nr. 371 af den 7. juni 1989 om produktansvar, dog således at en eventuel skadeserstatning begrænses til maks. DKK 5.000.000,00 pr. skadelidte.
7.3 For skade på fast ejendom og løsøre er ACelSHOP ApS alene ansvarlig, såfremt det påvises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af ACelSHOP ApS eller andre, som ACelSHOP ApS har ansvaret for. Ansvaret for sådan skade begrænses til maks. DKK 5.000.000,00 pr. skade.
7.4 Den samlede skadeserstatning for personskade såvel som for skade på fast ejendom og løsøre er i alle tilfælde begrænset til et beløb svarende til 10 gange den salgspris, som ACelSHOP ApS modtog fra køber for det enkelte produkt, som har forvoldt skade, dog maksimalt DKK 10.000.000,00 for hvilke der er etableret dækning i forsikringsselskab.
7.5 I det omfang ACelSHOP ApS måtte blive pålagt produktansvar – for tings- eller personskade – overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde ACelSHOP ApS skadesløs, i det omfang ACelSHOP ApS' ansvar overskrider DKK 10.000.000,00.
8 Lovvalg og værneting
8.1 Alle tvistigheder i forbindelse med ordrer eller kontrakter skal afgøres efter dansk ret ved Sø- og Handelsretten i København, uanset om sagen anlægges af køber eller ACelSHOP ApS.
9 Særlige vilkår
9.1 I det omfang intet andet er aftalt i nærværende salgs- og leveringsbetingelser er parterne enige om, at NL 92 finder anvendelse. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem NL 92 og nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal sidstnævnte have forrang.
|